Årets overskrift 2009

Enhver anstændig blog har en kåring af årets dit eller årets dat. Således også her. Æren for at have leveret 2009s mest misvisende, manipulerende og dækningsløse overskrift tilfalder sporten.dk for denne overskrift.

Se den originale artikel her.

Godt nytår.

Skattejulegaver til ministrene

JyllandsPosten, onlineudgave 10/12 2009 - link

En særlig foragtelig form for journalistik er at tage fat i noget helt normalt, og så blæse det op som en stor sensation - gerne med krydret med en stor dosis jantelovsforargelse. De underliggende fakta for denne Ritzauhistorie, iøvrigt med undertitlen "Regeringens ministre behøver ikke spare på julegaverne i år", er såre banale: ministre er underlagt de samme skatteregler som alle andre lønmodtagere, og nyder følgelig godt af de skattelettelser som skattereformen byder på næste år. Iøvrigt er reformens skattelettelser mere rettet mod mellemindkomster end lønninger på ministerniveau, men da de højtlønnede også betaler mellemindkomsternes skatter (og betaler større beløb) får de også gavn af disse lettelser.

Forargelsen får en ekstra tand:

"De i alt 19 ministre kan næste år se frem til skattelettelser for i alt 1.133.800 kroner som følge af VK-regeringens og Dansk Folkepartis skattereform"

Hvis de enkelte tal ikke lyder af så meget, så kan man jo altid lægge 19 af dem sammen.

Denne historie er ikke noget hverken JP eller Ritzau har fundet på - den stammer fra en redegørelse bestilt af socialdemokraten René Skau Björnsson, der giver den disse ord med på vejen:

"Vi står i en historisk finanskrise og kan se frem til et af de største underskud på statens finanser i landets historie - og så belønner regeringen og Dansk Folkeparti sig selv med massive skattelettelser. Det er absurd"

Så er der virkelig kommet valgflæsk på julebordet. René Skau Björnsson ved udmærket godt at det er noget sludder han lukker ud, men det holder ham ikke tilbage. At kaste med mudder og piske en stemning op er jo noget nemmere end at komme med saglige politiske argumenter. Hvordan DF, som ikke råder over ministerposter, bliver belønnet mere f.eks. socialdemokraterne må stå hen i det uvisse.

At det er en politiker der står bag denne ikkenyhed, tjener ikke som nogen undskyldning for hverken JP eller Ritzau. Der må være grænser for hvilke politiske vogne et seriøst nyhedsmedie lader sig spænde for.

E-mailens dage er snart talte

24timer, 19/11 2009, side 12

En af mine helt store kæpheste den bevistløse fremskrivning af trends hensides al sund fornuft. I dagens tekst citeres en professor i socialantropologi (allerede her bør alarmklokkerne ringe), David Zeitlyn fra Kent, for følgende forudsigelse (tidshorisonten er 10 år):

"I stedet vil brugerne benytte sig af sociale network som Twitter eller Facebook, når de skal sende beskeder til andre mennesker"

Nej vi vil ej! Sociale netværk har deres plads, men den direkte kommunikation individ-til-individ er ikke del af det. Faktisk er email en essentiel del af infrastrukturen for disse netværk, og det gør det svært for dem at afløse emailen.

Absurde forudsigelser er sjove. Her er nogle af mine favoritter (frit efter hukommelsen):

•  "Vi vil i fremtiden se flere bibliotikarmillionærer end dotcommillionærer". En ekpert i ComputerWorld i anledning af at mængden af information på internettet hele tiden vokser (det skulle bibliotikarerne så skabe orden i).
• "Fjernsynet vil være forældet i 1998". En fremtids"forsker" i halvfemserne.
• "Næste år vil Mew være for store til at spille på Roskilde". Vært på studenterradioen.
• "40% af detailhandlen vil foregå via WAP". WAP er en slags fattigmandsinternet, der kører via mobiltelefoner. En typisk overgangsteknologi. 

Her er din kandidat: en gråhåret budgetbisse

24timer, onsdag 14/10 2009, side 4-5 plus forsiden

En analyse af partiernes spidskandidater til kommunevalget afslører at de som regel er ældre mænd. Det er et problem for: "Det kan betyde mindre fokus på velfærd, mener eksperter" og "Gamle mænd, der klapper hinanden på skuldrene og sig selv på maverne, mens de planlægger det næste ekstravagante prestigebyggeri, der én gang for alle skal mejsle deres navne ind i byens sjæl".

De to citater er så slemme at jeg har brug for en punktliste:

• Der savner fuldstændig dokumentation for at kvindelige byrådsmedlemmer tænker mere på velfærd end budgetter, og omvendt for mandlige byrødder.
• "Mænd er hjerteløse", "kvinder er upraktiske". Kønsdiskriminerende fordomme af værste skuffe. Hvis jeg var en byrådskandidat, så ville jeg være dybt fornærmet over at få fortalt at mine handlinger er styret af mit køn, og ikke af hvad jeg mener er bedst for kommunen.
• Hvorvidt det er et problem at der tænkes mindre på velfærd afhænger vist af om man anser en frisørsalon for skaldede for en god forretningside. I min optik er der en udpræget mangel på budgetbisser i byrådene.
• Budgetbisser planlægger ekstravagante prestigebyggerier?!? Det hænger ikke sammen.
• Når den aktuelle situation ikke adskiller sig fra hvad den har været i en menneskealder, så bliver der ikke mindre fokus på velfærd - der bliver uændret fokus på velfærd.
  

Det er værd at huske på at undersøgelsen kun dækker spidskandidater, en position man normalt skal arbejde sig op til, blandt alle kandidater er situationen en anden (dog stadigvæk forskudt i retning af det ældre og det mandlige).

Bonusartikel: Urban mandag 2/11 2009, side 6: "Danskere: Værsågod skattefar".
Her er faktisk tale om en ganske snedigt formuleret overskrift og artikel. Historien er at i en Gallupundersøgelse har 30% svaret at kommuneskatten bør hæves. Som bekendt betyder det at 70% ikke har svaret at kommuneskatten bør hæves - altså langtfra et flertal for højere skatter. Og det er heller ikke hvad overskriften hævder, men en første, skødesløs læsning giver indtryk af et folkekrav om højere skatter. Et indtryk der forstærkes af at artiklen åbner med udtalelser fra politikere (kommunalordførerne fra S og SF), der formulerer sig som 30% er et flertal. Uden direkte at postulere noget usandt, får artiklen alligevel drejet sandheden.

Snedigt. Men også umoralsk.

Dette indlæg er blevet til under påvirkning af Magnolia Electric Co. live i München 14.10.09 (og deprimerende resultater sammesteds fra)

Flere familier tvinges ud af deres lejeboliger

24timer, 23/1 2009, side 6.

Socialdemokratiets boligordfører Thomas Jensen: "Regeringen fører en social og velfærdspolitik, som holder folk nede. Rapporten fra SFI viser, at 30% af dem, der bliver tvangsudsat er på kontanthjælp. Den skal væk". Uanset hvordan samfundet er skruet sammen, skal alle de forskellige grupper der tvangsudsættes, tilsammen give 100%. Så hvis andelen af kontanthjælpsmodtagere skal være mindre, så skal andre gruppers andel være større. Hvem skal det være? Pensionister? Studerende? Socialdemokratiske folketingsmedlemmer?

At skabe forargelse over noget der hverken er overraskende eller uretfærdigt er en populær teknik. Lejere der ikke kan betale deres husleje har som regel meget få penge. Kontanthjælpsmodtagere har ligeles meget få penge - havde de mange penge ville de ikke være berettiget til at modtage kontanthjælp. Det er derfor helt naturligt at denne gruppe udgør en stor andel af de udsatte lejere. Og igen bliver spørgsmålet: hvis ikke kontanthjælpsmodtagere, hvilken gruppe skal så være den største?

At blive sat på gaden er en grim oplevelse, selvom der er et boliganvisningssystem til at tage hånd om det, men det er svært at undgå at det sker. Forestil dig en mand med et godt arbejde til 30.000kr/måneden; det går ham godt og han har valgt at bruge en del af sin indtægt på en lækker lejlighed til 8000kr/måneden. Han har råd til det, så det er helt iorden. Så en dag bliver han fyret. Han har ikke lige fået meldt sig ind i en a-kasse, så han må, når opsparingen er brugt, på kontanthjælp. Med en husleje på 8000 rækker en kontanthjælp ikke langt, og en dag knækker filmen: huslejen bliver ikke betalt og han bliver tvangsudsat. Ikke overraskende nævner artiklen at 38% af de udsatte har mistet deres job kort før udsættelsen. Vi forventer at når vi går fra overførselsindkomst til lønnet arbejde, så får vi råd til mere. Det er både naturligt og retfærdigt. Men samtidig må vi også acceptere at når det går den anden vej - fra arbejde til ledighed - så får vi råd til mindre. Det ene kan ikke eksistere uden det andet. Man kan ikke eliminere indtægtstabet uden også at fjerne indtægtsfremgangen. Er man først gået frem, kan man ikke nå tilbage til udgangspunktet uden at gå tilbage.

Mit eksempel kunne så afbødes/udskydes lidt ved at afskaffe a-kassesystemet, men det er en anden diskussion.

Med i artiklen er naturligvis også en lille human interest historie. Den handler om en enlig mor, der aldrig har haft et arbejde, som er blevet sat ud af sin lejlighed på Amager. Nu har hun så fået en ny lejlighed på Nørrebro ... til 6700kr/måneden! Hun er allerede en gang måttet opgive at betale huslejen, og så vælger hun at flytte ind i atter en dyr lejlighed. Som hun selv siger "hvis det bliver dyrere, skal jeg ud igen". Når hun allerede på forhånd kan se at budgettet er stramt, hvorfor vælger hun så flytte ind? Hvorfor finder hun sig ikke en billigere bolig? Det bliver ganske vist ikke på Nørrebro, men der eksisterer altså også et Danmark udenfor København. Uden binding til et arbejde, står det hende frit for at bosætte sig hvor som helst i landet.

Hvis jeg ikke tager fejl, så er det mindst 3. gang denne kvinde er i medierne med sine økonomiske problemer (lejligheden på Amager kostede svjh 7800kr/måneden). Jeg forstår ikke at medierne bliver ved med at bruge hende; kritiske læsere slår jo straks ned på at hendes husleje er alt for høj, og dermed mister historien slagkraft. Hendes problemer fremstår som selvforskyldte og hun undergraver dermed den pointe, som hun er hentet ind for at støtte. Kontanthjælpen er en overlevelsesydelse, det har aldrig været meningen at dens modtagere skal kunne sidde i dyre lejligheder.

Åndsfælle

Konsulenten Lasse Hjorth Madsen er sprunget ud som forfatter med romanen PR - en historie om en glat svindler i PR- og konsulentverdenen. I et interview i anledningen af udgivelsen, siger Madsen:

"Jeg er meget glad for dokumentation og tal, så det føles næsten sadomasochistisk, når jeg ser nogen , der bøjer og vrider fakta efter forgodtbefindende. Det er jeg lidt fascineret af."

 Disse ord kunne være kommet fra min mund.

"Uigennemskuelige metoder, meningsmålinger, der var for sjuskede og den slags. Jeg har set overskrifter, hvor jeg vidste, at det var forkert."

Det er præcist hvad denne blog handler om.

 

Unges uddannelse afgøres af deres postnummer

24timer, 9/1 2009, side 4-5 plus forsiden

Det er med en vis æresfrygt jeg giver mig i kast med denne artikel; det var nemlig under læsningen af denne at jeg første gang begyndte at overveje at starte denne blog.

Under den bombastiske overskrift finder man et danmarkskort (vist i højre side), der illustrerer ungdomsuddannelsesprocenten i de forskellige kommuner. Grøn er godt (over 82%), blåt er middel (78-82%) og rødt er skidt (under 78%). På baggrund af kortet konkluderes der at unge fra udkantsområder har sværere ved at tage en uddannelse end deres jævnaldrende andre steder i landet.

Når jeg lader blikket glide ned over kortet, så ser jeg ikke en udkant-centrum kontrast, men derimod en øst-vest forskel. Det meste af Jylland/Fyn er grønt eller blåt, mens Sjælland - inklusiv det centrale København - er ræverødt. Uanset hvad jeg ellers kan finde på at sige om København i uformelt selskab, så kan man altså ikke seriøst betragte byen som en del af "udkantsdanmark". Der er andre finurligheder på kortet: Århus klarer sig dårligere end Syddjurs. Fredericia, en del af det dynamiske trekantsområde, og den fornemme købstab Haderslev er begge røde. Det tyndt befolkede Vestjylland klarer sig bedre end det tætbefolkede Østjylland. Landets næstbedste kommune er Lemvig - en kommune hvor den største by har 7000 indbyggere. Der er naturligvis også ægte udkantskommuner blandt de røde: Mors, Samsø, Lolland, Bornholm. Med det er langtfra nok til at underbygge udkantstesen.

Inde i selve avisen finder vi denne interessante udtalelse fra forskningsleder Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole: "kun 7 ud af 10 får en ungdomsuddannelse i nogle yderområder, mens 9 ud af 10 gør det i hovedparten af kommunerne nord for København". Den tager vi lige een gang til: "kun 7 ud af 10 får en ungdomsuddannelse i nogle yderområder, mens 9 ud af 10 gør det i hovedparten af kommunerne nord for København". Nogle. Hovedparten. Her er vi ude i den rene manipulation. En sammenligning mellem en delmængde fra en gruppe, og en anden delmængde fra en anden gruppe, fortæller os intet om forholdet mellem de to grupper. F.eks. er det sandt at nogle kvinder er højere end hovedparten af mændene, men det betyder jo ikke at kvinder er højere end mænd. Man har på forhånd bestemt sig for en konklusion, og håndplukker så data der underbygger denne. Modstridende data ignoreres. Det er manipulation og der burde i straffeloven være mulighed for at folk som Noemi Katznelson kan fradømmes retten til at udtale sig til pressen, ligesom pædofile kan forbydes at arbejde med børn.

Dette indlæg er blevet til under indflydelse af Gun Club, live i Düsseldorf 17/11 1986.

Pantordning presser grænsesalget

JyllandsPosten 20/8 2009, Erhverv side 3

I anledning af at der langt om længe (måske) er blevet lavet en aftale om betaling af pant ved køb af dåser syd for grænsen, udtaler miljøministeren: "tidligere er mange kørt ned syd for grænsen for at handle, fordi priserne har været lavere. Med aftalen kommer man til at betale dansk pant for dåserne. Derfor forventer jeg, at det samtidig vil give mindre grænsehandel". Pant betyder at man får sine penge igen, når emballagen returnes. Da pointen i aftalen er at dåserne bliver en del af det danske retursystem, kan grænsehandlerne uden problemer returnere dåserne og få panten igen. Så prisen forbliver ligeså lav som den altid har været.

I solidaritet med ministeren gentager journalisten bag artiklen fejlen: "til gengæld kan de grænsehandlende glæde sig over, at de slipper med ca. halv pant i forhold til tyskerne. Den danske pant er kun på 1 kr., mens tyskerne betaler omkring 2 kr. i pant for en dåse". Vi får jo pengene igen, så pantens størrelse er uden betydning!

Personligt får jeg for tiden dækket mit koffeinbehov dækket af et beklageligvis snart udtømt lager af grænsehandlede coladåser. Som det miljøbevidste menneske jeg er, propper jeg dem troligt i supermarkedernes flaskeautomater selvom panten er nul. Bagefter kan man give glorien en ekstra gang politur ved at donere flaskebonen til Folkekirkens Nødhjælp.

Bonus JP: onlineudgaven kan i skrivende stund fremvise denne fantastiske overskrift: "Drikfældige unge pjækker mest". "Hvis du vil vide mere" slår til igen.

Dette indlæg er blevet til under påvirkning af Godspeed You! Black Emperor, live i Lund 03.04.02 - 2 dage før deres uforglemmelige optræden på Voxhall.

Danskerne vil have strammere regler for alkohol i trafikken

24timer 20/8 2009, side 2

Under denne overskrift finder man et stort lagkagediagram hvoraf det fremgår at 63,4% af befolkningen svar JA til spørgsmålet "er promillegrænsen for bilkørsel passende". Det vil altså sige danskerne vil ikke have strammere regler for alkohol i trafikken.

Dette indlæg er skabt under indflydelse af russiske musikvideoer på et lettisk hotelværelse.

Indvandrere står ikke forrest i køen, når der skal fyres

Urban 10/8 2009, side 9

Det er med en lettere skamfuld fornemmelse jeg kaster mig over denne lille notits fra Urban. Jeg klager ustandseligt over den negative vinkling journalisterne altid giver deres historier - her har vi så endelig en positiv historie - og så det også galt! Den ellers glædelige konklusion i overskriften er baseret på følgende faktum: "Ledigheden blandt etniske danskere er steget med 120% i perioden fra juni 2008 til juni 2009, mens den for ikke-vestlige indvandrere kun er på 37%". Men risikoen for at blive fyret bedømmes ikke ud fra stigningen i ledigheden, med derimod fra faldet i beskæftigelsen. Det lyder som to sider af samme sag, men der er faktisk en stor forskel på de resulterende procenter.

Hvis arbejdsløsheden blandt danskere og indvandrere i juni 2008 var henholdsvis 3% og 15%, svarer de angivne stigninger i ledigheden til fald i beskæftigelsen fra henholdvis 97% til 93,4% for danskere, og fra 85% til 79,5%. Der har altså været fyresedler til 3,71% af danskerne og 6,53% af indvandrerne - hvormed vi må drage den modsatte konklusion.

De anvendte ledighedstal er produkter af min fantasi, men er absolut ikke urealistiske. Jeg kan ikke udelukke at avisen har ret og indvandrere rent faktisk har en lavere risiko for at blive fyret - jeg kender ikke de nøjagtige tal - men det forelagte talmateriale kan ikke bruges til at drage denne konklusion.

Nu vi har fat i Urban, så havde de en forrygende artikel 5/8 på side 16. En helsides artikel der byder på ren mikrofonholderjournalistik (eller hedder det "diktafonholder" indenfor de skrevne medier?) overfor en såkaldt trendforsker, der kommer med absurde forudsigelser baseret på trends i et meget snævert københavnsk miljø. Man føler sig næsten hensat til The Onion.

Dette indlæg blev til under indflydelse a Magnolia Electric Co. live Dubuque, Iowa 08.08.09.

Volden er flyttet fra værtshuset

Urban torsdag 7/5 2009, side 4

I dag har jeg fundet en klassiker i dyngen. Historien har efterhånden flere år på bagen, men får altid en del medieopmærksomhed. 2009 var ingen undtagelse, og ingen behandlede historien bedre end Urban.

"Du har større risiko for at blive offer for vold ved at tage i skole eller på arbejde, end når du bevæger dig på byens værtshuse, knejper og diskoteker" - sådan konkluderer Urban på baggrund af en statistik der afslører at 14% af al vold sker på "værtshus, bodega mv", mens 22% finder sted på "arbejde/uddannelsessted". Nu ved jeg ikke hvordan dagligdagen former sig for Urbans journalister, men resten af befolkningen tilbringer langt mere tid på deres arbejde end de gør på stamværtshuset - regnes risikoen, som den bør, som antallet af voldstilfælde i forhold til den tid man tilbringer på de to steder, vil baren vise sig klart farligere end kontoret.

Urbans artikel har særligt fokus på vold i skolerne. Specielt skolefesterne på ungdomsuddannelserne skulle være udsatte. En SSP-koordinator citeres således: "ofte er det ikke elever på skolen, men udefrakommende, der dukker op til festerne". Med andre ord, når uddannelsesstedet bliver en del af nattelivet! Med dette ekspertcitat skyder Urban deres egen artikel i sænk.

Det kunne være interessant at vide hvordan et klammeri med en bartender afspejles i statistikken - for os almindelige dødelige hører det under værtshusene, men for bartenderen er det arbejdspladsen. En anden faktor er at et overfald på en arbejdplads formentlig har større chance for at føre til anmeldelse - og dermed en plads i statistikken - end et par fulderikker der kommer op at toppes.

Ifølge statistikken sker 35% af volden på "offentlig gade/vej", og en anden artikel på samme side beskriver det typiske voldsoffer som en ung mand, der færdes på gaden fredag eller lørdag nat mellem 1 og 2. I mine ører lyder det værtshusrelateret.

Når man læser dette indlæg kunne man godt få den tanke at jeg har et horn i siden på værtshusene. Dette er ikke tilfældet (og jeg vil da også indenfor de næste 24 timer bidrage til omsætningen i branchen), jeg vil bare gøre opmærksom på at hvis man vil bruge denne historie til at vurdere risikoen ved at gå i byen, gå i skole, gå på arbejde eller i det hele taget bare gå; så får man ikke et korrekt billede. At der uddeles øretæver i Jomfru Ane Gade fredag aften, siger intet om hvor farligt det er at gå til bageren søndag morgen.

Dette indlæg er skabt under indflydelse af 16 Horsepower, live i Friedrichshafen 29/7 2000.

Grønt lys er farligst

MetroXpress mandag 25/5 2009, side 6.

Baggrunden for denne mildt sagt bemærkelsesværdige overskrift er en undersøgelse fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, hvor cyklister er blevet spurgt om hvad de tror er den farligste situation i trafikken. 12% svarede "at køre over for rødt". Til det bemærkes "men ifølge politiets tal er krydsning af vejen for rødt kun skyld i 3% af ulykkerne mod 11% når cyklisterne kører over for grønt".

Ganske vist ser man mange cyklister køre over for rødt, men mon ikke der er betydeligt flere der venter til det bliver grønt? Især i de stærkt befærdede kryds, hvor der er flest ulykkesmuligheder. For at konklusionen skal holde, skal vi have nogle tal for hvor mange der kører over for rødt, og hvor mange der kører over for grønt. Jeg er overbevist om at "de grønne" overgår "de røde" med mere end den faktor 4 der skal til for at vende konklusionen på hovedet.

Dette er et eksempel på en hyppig fejl. Man sammenligner 2 fænomener uden at tage højde for at det ene fænomen er langt mere hyppigt end det andet. F.eks. er alkohol involveret i cirka 25% af alle trafikulykker - betyder det at ædru trafikanter, der jo forårsager 75% af ulykkerne, er mere farlige end de stangstive?

Hvorfor denne blog?

En god måde at komme i medierne på er at offentligøre resultatet af en undersøgelse. En undersøgelse der i mange tilfælde udelukkende er blevet lavet for at kunne levere stof til et politisk angreb. Alt for ofte videregiver medierne disse partsindlæg fuldstændigt ukritisk, eller giver måske endda sensationsskruen en ekstra tand. Jeg bliver vred og irriteret hver gang jeg oplever dette.

Hvad gør man så? Skriver et læserbrev til avisen? Skriver til journalisten? Brokker sig til sine omgivelser? Alt sammen udmærkede løsninger, men jeg har valgt at bruge vreden som et afsæt til at entre blogverdenen. Igennem længere tid har jeg lagt stødende aviser til side, og vil nu - i fuldstændig vilkårlig rækkefølge - omdanne disse til blogindlæg. Som en positiv sideeffekt vil det også gøre min bolig mere rydelig.

Langt de fleste indlæg vil tage udgangspunkt i gratisaviserne. Det skyldes ikke at de er specielt skyldige - mange af artiklerne vil også kunne findes i betalingsaviserne - men ganske enkelt at jeg ikke længere holder avis. Jeg får mit nyhedsfix via avisernes online udgaver, og en gennemlæsning af gratissprøjterne i bussen. En gang imellem suppleres der med en rigtig vis, som jeg har samlet forskellige steder - lufthavne, tog, arbejdet.

Der vil ikke komme indlæg vedrørende tv nyheder. Dem har jeg forlængst opgivet af hensyn til mit blodtryk. Desuden får man flere og bedre nyheder på kortere tid ved at læse en avis. Måske vil der komme noget fra teksttv - det læser jeg stadigvæk.

Venner dropper sms

Første indlæg. En blød start - upolitisk og ukontroversiel:

MetroXpress onsdag 15/7 2009, forsiden.

En meningsmåling har stillet følgende 256 danskere i alderen 25 til 65 år spørgsmålet "hvem sender du flest sms'er til i løbet af en dag?" og fået følgende svar:

Kæreste/ægtefælle: 37%
Børn/forældre: 18%
Søskende: 2%
Venner/bekendte: 32%
Kolleger/medstuderende: 2%
Forretningsforbindelser: 1%

På denne baggrund konkluderer artiklen at "langt over halvdelen af alle sms'er sendes til den helt nære familie". Der er (mindst) 3 problemer med den konklusion:

• Ganske vist har over halvdelen (57%) svaret at den kategori de sender flest sms'er til er en af de 3 familiekategorier, men det er ikke det samme som at 57% af alle sms'er går til familien. F.eks. vil et mønster med 40% til kæresten, 35% til vennerne, 20% procent til kollegaerne og 5% til en samarbejdspartner, give svaret "kæreste/ægtefælle". I dette tilfælde går 60% undenfor familien, men bliver taget til indtægt som 100% til familien.
• Der tages ikke højde for forskelle i smsvolumen. Bedstemoderen der sender 3 sms'er om ugen til børnebørnene tæller ligeså meget, som den 25 årige der har sparet en formue ved at skifte til et abonnement med fri sms. Det er ikke et problem hvis formålet med undersøgelsen er at afklare hvad forskellige brugere bruger sms'er til, men det er katastrofalt ift. en konklusion omkring "alle sms'er".
• Ved kun at spørge folk over 25 år går undersøgelsen undenom en meget betydelig del af det samlede sms forbrug. Dette forværres af at artiklen også taler om teenagere.

Udover disse 3 punkter er den også gal med overskriften. For at kunne bruge ordet "dropper" skal man kunne påvise en faldende tendens. Da der kun præsenteres de aktuelle tal, kan en tendens ikke påvises.

Slut for første indlæg. Forhåbenligt bliver det bedre med tiden.