Viser opslag med etiketten meta. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten meta. Vis alle opslag

torsdag den 31. december 2009

Årets overskrift 2009

Enhver anstændig blog har en kåring af årets dit eller årets dat. Således også her. Æren for at have leveret 2009s mest misvisende, manipulerende og dækningsløse overskrift tilfalder sporten.dk for denne overskrift.

Se den originale artikel her.

Godt nytår.

fredag den 2. oktober 2009

Åndsfælle

Konsulenten Lasse Hjorth Madsen er sprunget ud som forfatter med romanen PR - en historie om en glat svindler i PR- og konsulentverdenen. I et interview i anledningen af udgivelsen, siger Madsen:
"Jeg er meget glad for dokumentation og tal, så det føles næsten sadomasochistisk, når jeg ser nogen , der bøjer og vrider fakta efter forgodtbefindende. Det er jeg lidt fascineret af."
 Disse ord kunne være kommet fra min mund.
"Uigennemskuelige metoder, meningsmålinger, der var for sjuskede og den slags. Jeg har set overskrifter, hvor jeg vidste, at det var forkert."
Det er præcist hvad denne blog handler om.
 

lørdag den 25. juli 2009

Hvorfor denne blog?

En god måde at komme i medierne på er at offentligøre resultatet af en undersøgelse. En undersøgelse der i mange tilfælde udelukkende er blevet lavet for at kunne levere stof til et politisk angreb. Alt for ofte videregiver medierne disse partsindlæg fuldstændigt ukritisk, eller giver måske endda sensationsskruen en ekstra tand. Jeg bliver vred og irriteret hver gang jeg oplever dette.

Hvad gør man så? Skriver et læserbrev til avisen? Skriver til journalisten? Brokker sig til sine omgivelser? Alt sammen udmærkede løsninger, men jeg har valgt at bruge vreden som et afsæt til at entre blogverdenen. Igennem længere tid har jeg lagt stødende aviser til side, og vil nu - i fuldstændig vilkårlig rækkefølge - omdanne disse til blogindlæg. Som en positiv sideeffekt vil det også gøre min bolig mere rydelig.

Langt de fleste indlæg vil tage udgangspunkt i gratisaviserne. Det skyldes ikke at de er specielt skyldige - mange af artiklerne vil også kunne findes i betalingsaviserne - men ganske enkelt at jeg ikke længere holder avis. Jeg får mit nyhedsfix via avisernes online udgaver, og en gennemlæsning af gratissprøjterne i bussen. En gang imellem suppleres der med en rigtig vis, som jeg har samlet forskellige steder - lufthavne, tog, arbejdet.

Der vil ikke komme indlæg vedrørende tv nyheder. Dem har jeg forlængst opgivet af hensyn til mit blodtryk. Desuden får man flere og bedre nyheder på kortere tid ved at læse en avis. Måske vil der komme noget fra teksttv - det læser jeg stadigvæk.