Flere familier tvinges ud af deres lejeboliger

24timer, 23/1 2009, side 6.

Socialdemokratiets boligordfører Thomas Jensen: "Regeringen fører en social og velfærdspolitik, som holder folk nede. Rapporten fra SFI viser, at 30% af dem, der bliver tvangsudsat er på kontanthjælp. Den skal væk". Uanset hvordan samfundet er skruet sammen, skal alle de forskellige grupper der tvangsudsættes, tilsammen give 100%. Så hvis andelen af kontanthjælpsmodtagere skal være mindre, så skal andre gruppers andel være større. Hvem skal det være? Pensionister? Studerende? Socialdemokratiske folketingsmedlemmer?

At skabe forargelse over noget der hverken er overraskende eller uretfærdigt er en populær teknik. Lejere der ikke kan betale deres husleje har som regel meget få penge. Kontanthjælpsmodtagere har ligeles meget få penge - havde de mange penge ville de ikke være berettiget til at modtage kontanthjælp. Det er derfor helt naturligt at denne gruppe udgør en stor andel af de udsatte lejere. Og igen bliver spørgsmålet: hvis ikke kontanthjælpsmodtagere, hvilken gruppe skal så være den største?

At blive sat på gaden er en grim oplevelse, selvom der er et boliganvisningssystem til at tage hånd om det, men det er svært at undgå at det sker. Forestil dig en mand med et godt arbejde til 30.000kr/måneden; det går ham godt og han har valgt at bruge en del af sin indtægt på en lækker lejlighed til 8000kr/måneden. Han har råd til det, så det er helt iorden. Så en dag bliver han fyret. Han har ikke lige fået meldt sig ind i en a-kasse, så han må, når opsparingen er brugt, på kontanthjælp. Med en husleje på 8000 rækker en kontanthjælp ikke langt, og en dag knækker filmen: huslejen bliver ikke betalt og han bliver tvangsudsat. Ikke overraskende nævner artiklen at 38% af de udsatte har mistet deres job kort før udsættelsen. Vi forventer at når vi går fra overførselsindkomst til lønnet arbejde, så får vi råd til mere. Det er både naturligt og retfærdigt. Men samtidig må vi også acceptere at når det går den anden vej - fra arbejde til ledighed - så får vi råd til mindre. Det ene kan ikke eksistere uden det andet. Man kan ikke eliminere indtægtstabet uden også at fjerne indtægtsfremgangen. Er man først gået frem, kan man ikke nå tilbage til udgangspunktet uden at gå tilbage.

Mit eksempel kunne så afbødes/udskydes lidt ved at afskaffe a-kassesystemet, men det er en anden diskussion.

Med i artiklen er naturligvis også en lille human interest historie. Den handler om en enlig mor, der aldrig har haft et arbejde, som er blevet sat ud af sin lejlighed på Amager. Nu har hun så fået en ny lejlighed på Nørrebro ... til 6700kr/måneden! Hun er allerede en gang måttet opgive at betale huslejen, og så vælger hun at flytte ind i atter en dyr lejlighed. Som hun selv siger "hvis det bliver dyrere, skal jeg ud igen". Når hun allerede på forhånd kan se at budgettet er stramt, hvorfor vælger hun så flytte ind? Hvorfor finder hun sig ikke en billigere bolig? Det bliver ganske vist ikke på Nørrebro, men der eksisterer altså også et Danmark udenfor København. Uden binding til et arbejde, står det hende frit for at bosætte sig hvor som helst i landet.

Hvis jeg ikke tager fejl, så er det mindst 3. gang denne kvinde er i medierne med sine økonomiske problemer (lejligheden på Amager kostede svjh 7800kr/måneden). Jeg forstår ikke at medierne bliver ved med at bruge hende; kritiske læsere slår jo straks ned på at hendes husleje er alt for høj, og dermed mister historien slagkraft. Hendes problemer fremstår som selvforskyldte og hun undergraver dermed den pointe, som hun er hentet ind for at støtte. Kontanthjælpen er en overlevelsesydelse, det har aldrig været meningen at dens modtagere skal kunne sidde i dyre lejligheder.

Åndsfælle

Konsulenten Lasse Hjorth Madsen er sprunget ud som forfatter med romanen PR - en historie om en glat svindler i PR- og konsulentverdenen. I et interview i anledningen af udgivelsen, siger Madsen:

"Jeg er meget glad for dokumentation og tal, så det føles næsten sadomasochistisk, når jeg ser nogen , der bøjer og vrider fakta efter forgodtbefindende. Det er jeg lidt fascineret af."

 Disse ord kunne være kommet fra min mund.

"Uigennemskuelige metoder, meningsmålinger, der var for sjuskede og den slags. Jeg har set overskrifter, hvor jeg vidste, at det var forkert."

Det er præcist hvad denne blog handler om.