Baggrund: nye regler betyder at studenter der søger ind på en videregående uddannelse højst 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, kan gange deres snit med 1,08.
Maria, som trods sine 23 år endnu ikke er kommet i gang med uddannelse, fandt i 2009 ud at hun gerne ville læse kunsthistorie. Med sit snit på 7,4 ville hun i 2008 være blevet optaget, da snittet dengang var 7,3. I 2009, da hun søgte, var snittet steget til 9,0 og hun kom ikke ind. Det er naturligvis de nye reglers skyld.
Synd for Maria at hun ikke kan komme ind på sit drømmestudie, men det er ikke de nye reglers skyld. En stigning fra 7,3 til 9,0 udgør 37% og er naturligvis langt større end de 8% de nye regler højst kan forårsage. Uden de 1,08 ville snittet blive 8,3 og Maria ville stadigvæk være langt fra adgangskravet.
Så er der påstanden om at "Marias snit blev ubrugeligt på et år"; for det første er det ikke blevet ubrugeligt, det er bare faldet 8% i værdi. For det andet er det ikke sket på et år, det er sket på mindst 3 år.
Man ser hyppigt at "problemer" illustreres med human interest historier. Personligt finder jeg dem overflødige, men helt galt går det når eksempelpersonernes problemer skyldes nået helt andet. Det underminerer hovedartiklen for man tænker: "hvis det er bedste eksempel de kan finde, er der så i det hele taget noget problem?". Det sker ofte og jeg forstår ikke denne mangel på faglig stolthed og kvalitetssans. Selvom man har investeret lidt tid i et interview, bør man være istand til at kassere det, hvis historien viser sig at være for tynd.
Marias historie ledsager artiklen "500 unge studerende straffes af 'bonusfis'". Da reglerne ikke ændrer på antallet af studiepladser kunne overskriften også have været "500 unge belønnes af 'bonusfis'" For hver ansøger de nye regler giver et "nej", er der en ansøger der får et "ja", men det er altid den negative historie, der får opmærksomhed.
Samme artikel citerer Eva Teilman, studiechef ved Aarhus Universitet:
"Det er blevet en videnskab i sig selv at søge ind på en bacheloruddannelse"Undskyld, men at holde styr på om der er gået to siden man blev student, og at gange et tal med 1,08, er altså ikke nogen videnskab. Det er elementære regnekundskaber som man lærer i folkeskolen.
